24 timer…

Cirka så lang tid gik der så, for mit vedkommende, fra jeg åbnede munden om emnet ‘juridisk garanti for konsekvensfri sex’. Så blev det en vis Rasmus Møller for meget.
Vi citerer:

Hvor er trangen til ligestilling i dette indlæg? Det eneste jeg kan læse er et 100% biased indlæg fra en selvproklameret “feminist”, der ligesom sine “søstre”, elsker at mandebashe.

Det er egentlig sjovt som du formår at dreje debatten over på noget helt andet, end det den udsprang af. Du taler i en stor bue udenom hvad det faktisk drejer sig om – Det at der findes kvinder, der bruger mænd til at blive gravide, uden at de indvier donorfaren i deres projekt.

Desuden skriver du om ubehaget ved en fysisk abort, men det er IKKE det der bliver diskuteret, eller har du ikke fulgt ordentligt med i debatten?

Og Anna, ved du hvad et uønsket barn koster?

Et evt. traume, og mindst 300.000 kr. i børnebidrag over 18 år, og så kan kvinden oven i hatten få hjælp af staten og retssystemet, til at inddrive pengene, hvis de ikke betales. Men til gengæld kan vi trække det fra i skat!

Og stil med resten af indlægget, skal du da også have en GIF med!

Rasserdrengen underskriver med et fint selvportræt som vi pligtskyldigst viderebringer:

bXsuFBV

Læs resten

For Science!

Jeg skal da op i morgen kl 6:00 og se Soyuz-launch med Andreas Mogensen indeni. Dels fordi både manden og jeg er kæmpe space-nørder.

Og så er det sgu osse godt at vi her til lands kan sende en af vore stolte sønner op i rummet. Jeg mener, nu hvor det åbenbart er kropumuligt for ham at få tildelt de samme barselsrettigheder som sine børns mor.

Man kan se statsradiofonien gå amok over rumrejsen her. Alternativt kan man gå direkte til hestens mund og følge launchet fra ESA’s hjemmeside her.

Jeg synes vi alle sammen skal krydse fingre for at astronauterne ikke kommer til at tisse på en rumdrage ligesom i Rejsen til Saturn (æret være Claus Deleurans minde).

Hvordan man bliver et menneske

Engang imellem læser man en bog, hvor man hele vejen igennem sidder og siger: JA! Det er nemlig sådan, det er! Sådan havde jeg det med Caitlin Morans “How To Be a Woman”

Det var et af de magiske øjeblikke, hvor man er på helt uopdaget grund (Ligesom den gang jeg fandt en kasse Terry Pratchett i en genbrugsbutik, det var en god dag!) Bagefter ved man slet ikke, hvordan man levede uden.

Jeg var i Waterstones på Picadilly i London med en veninde, og da jeg efter et par timer gav mig op mod kassen med en armfuld bøger Læs resten