Så. Skyfall. Der var – så vidt jeg kan tælle – fire kvinder, der sagde noget. Hende den inkompetente strigle af en minister ved M’s høring, og så var der…
M: For inkompetent til at have magten. Døde.
Der var:
Moneypenny: For inkompetent til at være agent. Sekretær for den magtfulde mand.
Og:
Severine: Skurkens dame. For inkompetent til andet end at sprede ben. Døde.
Jeg elskede egentlig, at Skyfall arbejde sig hen imod den ikoniske Bond-figur, men når nu afslutningsscenen så åbenlyst skal vise, at nu er alting, som det bør være; den naturlige orden er genoprettet, så er det fandenfuckingedme noget klamt svineri, at det er en klub kun for drenge.
M er nu en mand igen, den eneste kvinde, der ikke dør, sidder bag skrivebordet i sin stramme nederdel og kan tage notat, og hvis der dukker andre kvinder op, så er de udelukkende et hul, Bond kan stikke sin pik i, hvorefter de dør.
Jamen, så er alt jo, som det skal være.
Fuck det, fuck jer, fuck den hest I red til bys på. Der er kun fire kvinder i hele filmen, der har linjer, og de er allesammen inkompetente på en eller anden måde!
“Godkender Ikke Slimede Piger” var en klub opfundet af en syv-årig dreng. Synes I virkelig, at det er noget, der er værd at efterligne?!
Men hvad havde jeg egentlig forventet af Bond?
Var det ikke meningen, at Daniel Craigs James Bond skulle være noget andet end de gamle kliche-proppede pølsefester, vi har gloet på siden begyndelsen af 60erne? Og så afslutter den med at komme rundt om hver evig eneste trætte, udtampede, sexistiske kliché, som de tidligere Bond-film har lidt under.
Og helt ærlig, hvor mange oneliners var der egentlig behov for?
