Alle anmeldelser af den nye Jane Eyre-film omtaler den som romantisk…
Og det er den da også!
Al den lidenskab og al den … mr Rochester!
MEN.
Det er for fanden ikke alt, hvad den historie er eller kan! Jane Eyre er en virkelig god og solid historie om, hvordan menneskeskabte strukturer, hierarkier og forventninger lægger os i lænker og indskrænker os.
Jane længes efter handling, hun længes efter frihed, efter at bestemme selv, men hun har både sit køn og sin klasse imod sig. Hun har hverken status eller penge, og derfor må hun indordne sig, hvis hun vil leve. Hun er nødt til at tjene til dagen og vejen, og derfor må hun have samfundets respekt (så megen respekt som en ikke-bemidlet, ikke-adelig kvinde nu kunne få), for hvem ansætter en umoralsk kvinde til at undervise sine børn? Jane kan ikke leve ifølge sit hjerte og samtidig beholde samfundets beskyttelse og anerkendelse.
Derfor kan Jane ikke, som Rochester foreslår, blæse på normerne og leve sammen med ham uden at være gift med ham. Hun har ingen sikkerhed – hvis han skifter mening, eller bliver træt af hende, så er hun særdeles meget på røven. Hvis hun blæser på normerne, så bliver hun i virkeligheden Rochesters fange, for så bliver hun afhængig af ham.
Den handler om at kunne se ud over norm-horisonten. Da Jane arver en formue, bliver hun i princippet i stand til at blæse på normene, for selv hvis hun ikke kan finde ansættelse, kan hun overleve. Dermed burde hun være i stand til at leve sammen med Rochester, også uden for ægteskabet, uden at være afhængig af hverken ham eller resten af samfundet.
Hun kan faktisk gøre som hun har lyst. Men det gør hun ikke, for hun fortæller sig selv, at hun ikke må. Hun er blevet fortalt hele sit liv, at hun skal leve på en bestemt måde, og selvom hun inderst inde længes efter andet og mere, så tør hun ikke slå sig løs.
Ikke før St. John rent faktisk sætter ord på hendes ønsker og frygt. Da vågner hun og handler.
Jeg kunne sige mange ting om Jane Eyre, både bog og film, om Bertha og Rochester und so weiter… men, altså.
Det er ikke, rent faktisk, en historie om kærlighed og romantik. Det er en historie om menneskers vilje og vilkår, om længsel og styrke, og om hvad vi går og gør ved hinanden.
Og så bliver den fortalt via et kærlighedsplot.
~Mit ungpigehjerte i brand~
Det er faktisk skægt – jeg tog altid Janes moral for pålydende og som en god ting, og så historien som en historie om at finde sig selv og holde fast i sin egen personligheds kerne. Jane er en person, der ved, hvad hendes moralske værdier er, og forlanger at få sin moralske integritet respekteret. Og som derudover vil elskes og ikke vil nøjes med en mand, der kun respekterer hendes moralske værdier. Jeg deler ikke selv hendes værdier, jeg er ikke sikker på, de giver mening, men inden for historiens kontekst så jeg dem som et absolut gode. Jeg havde aldrig tænkt, at moralen var, at hun er undertrykt af sine egne normer. Food for thought
Jeg ved ikke, om jeg ligefrem synes, at Jane er undertrykt af egne normer. For som du siger, så var de jo et gode – de beskyttede hende, og gav hende styrke.
Egentlig tror jeg, at historien handler om begge dele. Der er struktur-niveauet, som er samfundets normer og rammer. De beskytter os på den ene side, og på den anden side udskiller de os, hvis vi ikke opfører os ordentligt (f.eks. Bertha) (og nu hvor jeg tænker over det, så er St. John Berthas modpol: Bertha er i sin underbevidstheds vold og derfor uden for samfundet, mens St. John er det, der sker, når du underlægger dig normerne i så høj grad, at al din personlighed og lidenskab forsvinder). Og så er der person-niveauet, hvor Jane på den ene side har meget lidt valg i forhold til, om hun vil sprænge rammerne, hvis hun vil beholde samfundets accept og dermed beskyttelse, og på den anden side uden frygt kræver sine værdier og sin person respekteret, selvom hun er Rochester underlegen i status.
Til gengæld “Det er en kvinde der har skrevet det, så det er bare en kærlighedshistorie. Og dermed er det (a) harmløst og (b) irrelevant for rigtige (mandlige) læsere. Oh ja. Dén ting…
Så træt. SÅ træt af dén ting.