Disney køber Lucasfilm og lover ny Star Wars

Først siger Peter Jackson at Hobitten bliver tre film…

Nu det her?!

REDIGERET! THE FORCE AWAKENS var alt det jeg kunne ønske mig, og intet af det jeg frygtede! Til gengæld… FUCK HOBITTEN!!!

Nogle gange skal man bare lade en god ting ligge! Man skulle tro at det efterhånden var helt åbenlyst at Star Wars har fortjent at hvile i fred nu.

Jeg ved godt at vi er tilpas mange dumme nørder derude til at de jo kommer til at sælge billetter, vi er blevet til Særimner, svinet i nordisk mytologi som kunne fodre de faldne krigere i uendelighed fordi kødet som blev skåret af den voksede tilbage…

Det værste er at vi jo kommer til at betale for at se mere, for hvad nu hvis?! Hvad nu hvis det endeligt er filmen som kan få os til at glemme Hayden Christensen? Hvad nu hvis der endelig kommer noget der kommer til at leve op til vores forventninger? Og et eller andet sted ved vi det jo egentligt godt, det kommer aldrig nogensinde til at leve op til vores forventninger, det kommer bare til at gøre ondt.

Min anbefaling er i stedet at betale for en dvd med “The People vs. George Lucas” det er meget bedre for blodtrykket.

Men sandheden er jo nok at vi er junkier som ikke kommer til at sige nej til mere nogensinde, lige meget hvor latterligt dårligt det er!

Og hvis vi nogensinde glemmer det kan vi jo også bare sætte os til at se “Star Wars Christmas Special”…

Opdateret -> Det er åbenbart Lucas der skal være Creative Director, så det skal jo nok gå forrygende…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *