The bad, the worse and the boring

Jeg ville virkelig gerne kunne lide Cowboys and Aliens.

Der er cowboys.

Der er aliens.

Og der er Harrison Ford.

…den originale cowboy alien.

Men den er bare kedelig. Trods Han Solo, James Bond, aliens og eksplosioner er den bare kedelig.

Man ser det for sig.

Interiør, Hollywood produktionsselskab:
Jakkesæt 1: De hersens “mashups” er dælme så populære for tiden. Kan vi ikke tjene penge på det?
Jakkesæt 2: Jo, for sørensdaosse. Den bølge må vi med på!
Jakkesæt 1: Effekter, store navne, eksplosioner!
Jakkesæt 2: Og et spændende plot?
Jakkesæt 1: Effekter, store navne, eksplosioner!
Jakkesæt 2: Med interessante personer?
Jakkesæt 1: Effekter, store navne, eksplosioner!
Jakkesæt 2: Hvad så med et plot der giver mening?
Jakkesæt 1: EFFEKTER. STORE NAVNE. EKSPLOSIONER.

Så man tager alle de mest fortærskede klichéer inden for begge genrer og drysser dem med let hånd ud over cirka to timers film.

En fremmed med en mystisk fortid kommer til byen. Byen bliver regeret af en hård negl og hans forkælede og sådan lidt kujonagtige søn. En frustreret bartender, en hæderlig sherif og en næsten forældreløs dreng. Kvinderne er bortført/døde. Hvis ikke bortført/døde, så er de slet ikke nikke nej mennesker, nej de er selvfølgelig ikke, da osse, dit lille tossehoved…

Blaaaaa…

Derefter tilsætter vi nogle indianere, der er totalt meget i kontakt med universet eller noget (måske har de bare bedre stoffer end hvide menensker)… hvorefter filmen vender tilbage til bål, blod, brand og eksplosioner… men så har vi også fået dagens Hollywood-lektie om åbensind, fred og tolerance.

Som kronen på værket slås til sidst det eneste ikke-hvide voksne medlem af hovedperson-gruppen ihjel.

Forudsigeligt? Nej da.

Han dør for at redde Harrison Ford. Ikke, at jeg ikke er ham taknemmelig – det er jeg. Jeg elsker Harrison Ford. Som barn ville jeg være Indiana Jones og giftes med Han Solo (OK, det vil jeg stadig). Men at dø for at den hvide mand – der har behandlet dig dårligt i årevis – kan have et følelsesladet  øjeblik, det er det, vi kalder “at være en dørmåtte”.

Ingen af personerne har nogen synlig personlighed – udover det groft karikerede. Rumvæsnerne står sjældent stille nok til, at du kan se, om de er særlig godt lavede (det er der sandsynligvis en grund til …). Og en person, der kan komme tilbage fra de døde, kan ikke komme tilbage fra de døde.

Det giver totalt mening.

At jeg først begyndte at kede mig cirka halvvejs kan kun tilskrives Harrison Fords og Daniel Craigs skuespil – og mit indædte men støt dalende håb om at kunne lide filmen.

Det skal dog retfærdigvis nævnes, at det er en pæn film…

2 tanker om "The bad, the worse and the boring"

  1. Altså vi kan ikke komme udenom at jeg var rigtigt godt underholdt.

    ja! jeg sad og råbte lidt da dørmåtten var en dørmåtte, men resten af filmen synes jeg egentligt ikke var mere eller mindre end hvad den havde givet sig ud for at være.

    Og for mig var det egentligt lidt underordnet at den stærke kvindefigur ikke var et menneske. Jeg så hende stadig som en kvinde, og en ret sej kvinde, så nej ikke så skuffet…

    Men ja suk, kunne de ikke lige have undgået at være faldet i “dræb den sorte mand” klicheen?!!!

    • Jeg foretrækker, at kvinder er mennesker, men i sidste ende er det bare symptomatisk. Filmen har intet andet indhold end noget med nogle cowboys og noget med nogle rumvæsner, og den eneste grund til, at filmen indeholder andet end seksløbere og laserarmbånd*, er, at de ikke kunne få det til at fylde to timer.

      *og Daniel Craigs røv. De der chaps er ikke et tilfælde…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *