Nu har jeg i tre år set Doctor Who sammen med Anna – jeg faldt over Torchwood, og hun fik mig efterfølgende til at se Who. Det har jeg aldrig fortrudt (måske i et splitsekund under 10s TinkerbellJesus fase) – jeg æælsker den serie. Jeg savner de dårlige effekter og skuespillere i rumkostumer.

Men. Menmenmen. I tre uger – de sidste tre uger af sæson 6.2 – forsvandt lysten. Jeg vidste godt, at afsnittet kom, men jeg var ligeglad.

Og 11 er MIN Doctor!

Jeg har hængt fast gennem 10s emoangst, og – selvom det endnu ikke har været en kæmpe succes – har jeg forsøgt at se old!Who. Jeg udholdt, at Rose bare aldrig forsvandt, og jeg sagde ikke alt for meget om 10 sidste irriterende angstudmelding – efter verdens LÆNGESTE dødsscene, mange tak! – og jeg udstod Donnas skæbne – omend ikke i stilhed, men …

Hvor blev River af? Glemte Amy og Rory deres datter? Opdagede Moffat, at der ikke var plot nok til yderligere seks afsnit i Rivers historie? Den røde tråd knækkede, og selvom afsnit to, tre og fire var gode nok, så blev tråden bare strukket for langt – den knækkede for mig.

Jeg elsker figurerne, jeg har ikke noget behov for, at River, omend jeg elsker hende, skal fylde alle afsnit, men hvor forsvandt det plot hen?! Du kan ikke bare køre den plotline så længe, strække spændingen så langt, give os svaret, slutte på en cliffhanger, starte med alt for mange informationer på én gang, og så… ingenting.

Men.

Sæsonafslutningen fik mig tilbage i folden igen. Jeg synes ikke, at sæsonen holder vand. Jeg synes, at den røde tråd reelt mangler. Og selvom Chekovs gevær blev affyret, så er der et lille element af deus ex machina over løsningen på Doctorens død.

Men.

Jeg accepterer det. Jeg fik en løsning, jeg fik nogle svar. Jeg fik Amy og Rory og 11 og River, og Moffat har lovet mig noget storslået og gåsehudsinducerende i fremtiden.

The first question: Doctor who?

PS. Craig og 11 har verdens bedste kemi! Kan Craig og Stormaggedon ikke blive companions (sammen med Rory og Amy)?