Stephen Moffat (den nuværende showrunner på Dr. Who) overlader endelig stolen til en anden!
Stephen Moffat har efterhånden skræmt alle sidens skribenter væk fra verdens længstkørende scifi-show både med showets indhold og gentagende misogyne udtalelser så som: Læs resten
Den her nyhed var nok til at gøre vores dag lidt mere spændende…
Lige meget hvor tilbageholdende vi er overfor det sted Stephen Moffat er begyndt at trække Doctor Who hen så lyder det her næsten for godt til at være sandt!
(Opdateret: Der skal dog mere til før Peter Jackson bliver tilgivet for at ville gøre Hobitten til tre film)
(Opdateret 14/12-12: Peter Jackson bliver aldrig tilgivet for Hobitten og jeg overvejer at slette ovenstående indlæg!)
I sommers var jeg, med min far, ude at hente sådan en her til vores sommerhus.
De siger at den er til kompostering, men jeg ved bedre! Alle og enhver, med bare det mindste scifi kendskab, kan da se, at Dalek’erne har fundet en ny måde at forklæde sig på og er ved at overtage nordsjælland!!!
I januar fulgte så denne artikel på io9.
Lige nu ligger jeg og gemmer mig under sofaen…
Hvis i ikke hører fra mig igen, er jeg gået under jorden og er ved at starte en modstandsbevægelse.
Efter lidt over en måned siden Doctor Whos juleafsnit føler jeg mig i stand til at formulere følgende på en rolig og fattet facon:
JULETRÆERNES ~SJÆL~?!
seriøst?!?
I mine konkluderende bemærkninger vil jeg gerne nævne, at der ikke er noget, der hedder en magisk livmoder, Moffat! Du bør dog nok droppe de magiske svampe, før du lider permanent skade.
Og som P.S. vil jeg gerne vide, hvorfor Doktoren – når nu han har en maskine, der kan bevæge sig i TID OG RUM – så tit befinder sig i England under Blitzen?!
Sarah-Jane!
Donna!
Arg!
Nu har jeg i tre år set Doctor Who sammen med Anna – jeg faldt over Torchwood, og hun fik mig efterfølgende til at se Who. Det har jeg aldrig fortrudt (måske i et splitsekund under 10s TinkerbellJesus fase) – jeg æælsker den serie. Jeg savner de dårlige effekter og skuespillere i rumkostumer.
Men. Menmenmen. I tre uger – de sidste tre uger af sæson 6.2 – forsvandt lysten. Jeg vidste godt, at afsnittet kom, men jeg var ligeglad.
Og 11 er MIN Doctor!
Jeg har hængt fast gennem 10s emoangst, og – selvom det endnu ikke har været en kæmpe succes – har jeg forsøgt at se old!Who. Jeg udholdt, at Rose bare aldrig forsvandt, og jeg sagde ikke alt for meget om 10 sidste irriterende angstudmelding – efter verdens LÆNGESTE dødsscene, mange tak! – og jeg udstod Donnas skæbne – omend ikke i stilhed, men …
Hvor blev River af? Glemte Amy og Rory deres datter? Opdagede Moffat, at der ikke var plot nok til yderligere seks afsnit i Rivers historie? Den røde tråd knækkede, og selvom afsnit to, tre og fire var gode nok, så blev tråden bare strukket for langt – den knækkede for mig.
Jeg elsker figurerne, jeg har ikke noget behov for, at River, omend jeg elsker hende, skal fylde alle afsnit, men hvor forsvandt det plot hen?! Du kan ikke bare køre den plotline så længe, strække spændingen så langt, give os svaret, slutte på en cliffhanger, starte med alt for mange informationer på én gang, og så… ingenting.
Men.
Sæsonafslutningen fik mig tilbage i folden igen. Jeg synes ikke, at sæsonen holder vand. Jeg synes, at den røde tråd reelt mangler. Og selvom Chekovs gevær blev affyret, så er der et lille element af deus ex machina over løsningen på Doctorens død.
Men.
Jeg accepterer det. Jeg fik en løsning, jeg fik nogle svar. Jeg fik Amy og Rory og 11 og River, og Moffat har lovet mig noget storslået og gåsehudsinducerende i fremtiden.
The first question: Doctor who?
PS. Craig og 11 har verdens bedste kemi! Kan Craig og Stormaggedon ikke blive companions (sammen med Rory og Amy)?
