Svar på Jette Hansens kritik af den såkaldte ‘intersekt’ (samt de sagesløse der lige måtte komme i vejen)

Lad os starte med begyndelsen:

Uanset hvad Jette Hansen måtte have af personlige definitioner af ordet ‘transhad’ eller ‘transfobi’ , og uanset om hun mener hun er skyldig i dette, er jeg nødt til at sætte en stor fed Trigger Warning her, da rigtig mange mennesker har opfattet Hansens udtalelser sådan. Disse mennesker skal selvfølgelig have mulighed for selv at beslutte, om de vil læse nærværende tekst, med dertilhørende uddrag af Hansens skrevne udtalelser.

Med øvelse, begynd:

Introduktion: En evaluering af behovet for kritik af intersektionel feminisme  Læs resten

Stress og dansk feminist-fjæsbog – et gif-drama i 5 dele.

Så blev man sygemeldt med stress fra arbejd. På med nej-hatten som Svend Brinkmann siger.

Nå, tænkte Rannveig så.. Så kan jeg da sætte mig ved fjæsbog og causere lidt over min yndlingskæphest, køn og femini…..

Nogen har opdaget at der findes noget der hedder fetishering af transkvinder. Det er jo sådan set fair nok.
Men så var det så at jeg kom til at se på noget af det der blev skrevet om transkvinder i den forbindelse….

(Transmænd er åbenbart bare ikke en ting som findes. Muligvis ikke stort bedre).

Prøv og hør, hvis vi nu alle sammen sætter os ned og taler om det som voksne mennesker så er jeg sikker på at… hey… nej… hov… VENT….

HERRE JEMINI….!

Okay så, ingen facebook. Så kan jeg osse bare lave en Maude.

Tyskertøse, Perkerelskere og Enlige Mødre

Jeg har igår og idag haft lejlighed til at sætte mig ned og se begge afsnit af DR’s Min Mor Var Tyskertøs, denne moderne historie om social kontrol over kvinder – og, undskyld jeg siger det så ligeud, om mænds krænkede ejerfornemmelser.
For hvor fyldte det mig dog med bedrøvelse og væmmelse at høre om den hykleriske og nedrige behandling der var blevet disse kvinder til del.
Når jeg reagerede så dybt og kraftigt, ja så skyldes det flere ting.
Dels væmmedes jeg bare ved det afgrundsdybe hykleri som det danske samfund som helhed gjorde – og ofte stadig GØR – sig skyld i, når det angår nationens vældigt selektive erindring om Danmarks rolle i 2. Verdenskrig.

Dels tvivler jeg ikke et øjeblik om, at det samme ville ske igen idag, i en lignende situation. Jo, også nu i 2016. Man behøver ikke se eller høre længere væk end til de mange forsøg på sociale kontrol med kvinder der vælger en mand der ikke er etnisk dansk.
Selv har jeg måttet lægge øre til lidt af hvert, fordi jeg har giftet mig med en polsk mand.

Eksempel: ‘Er du sikker på han ikke er gift hjemme i Polen?’ spurgte borgerservicemedarbejderen hånligt, da jeg i sin tid henvendte mig for at sætte papirarbejdet igang. Det var i 2014.
Vi taler her om en tjenesteperson i det Offentlige, der siger sådan til en voksen kvinde der vil indgå ægteskab.

I know, right?

Forestil jer nu så, at vi lige havde været under polsk besættelse. Hvad havde hun så sagt? Hvad var der så sket?

Og det bringer mig til det sidste: den feministiske kritik af den rolle kvinder over hele verden delegeres til – og som bliver så særlig synlig, når der er konflikt mellem to grupper. Kvinden er nemlig territorie. Ejendom. En beholder for sine brødres og fædres og sønners krænkede ære og frustration.
Det er så ironisk at kvinderne under krigen bl.a. blev kaldt ‘tyskerhopper’. Hvorfor ikke bare gå hele vejen og kaldte alle kvinder dét de så indlysende hermed reduceredes til – avlshopper, mændenes ejendom, som der skulle, og skal, føres kontrol med at ‘de andre mænd’ ikke kommer og ’stjæler’.
‘Vores’ kvinder skal ‘beskyttes’, himler man(d) op om, når det kommer til f.eks. masseovergreb i Köln… men kun, det mærker man straks, imod at blive bedækket af den forkerte. Kommer det til voldtægt begået af mænd fra samme etniske gruppe, ja så ved vi jo alle sammen at kvinder lyver og anmelder falsk, og hun ville sikkert selv.
Endnu værre:  vil hun ikke beskyttes, vil hun ikke lade sin seksualitet og sit følelsesliv regulere efter mændene i samme etniske gruppes forgodtbefindende, ja, foretrækker hun måske en anden mand ,fra en anden gruppe – så er hun en feltmadras, en billig luder, en forræderske. En ‘tyskerhoppe’, eller som man kan høre forsmåede danske mænd og medløbende danske kvinder vrænge idag: en ‘perkerelsker’. Eller uha, lige så slemt: selvvalgt enlig mor. Så er der jo SLET ikke kontrol med hvad den livmor har været brugt til.

De allerheldigste af tyskerpigerne havde held til at undslippe med deres kærester, da disse skulle hjem til Tyskland – hvis altså ikke de blev stoppet ved grænsen og sendt hjem igen. For selv ikke når de var udråbt som usle feltmadrasser skulle de få lov at bestemme selv. Selv da skulle de underlægges kontrol. De skulle ikke slippe. Hjem til Danmark for at blive pint og plaget resten af livet, fordi man ikke havde været nationens lydige avlshoppe, men var stukket af fra folden. Og hjem til Danmark med børnene af disse forhold, så de kunne tilbringe hele deres opvækst med at få at vide hvor udstødte de var, at de var ‘drageyngel’ og ‘kommende nynazister’ som burde sendes til Tyskland. (Ja, hvem sagde eugenik?!)

Historien om ‘Tyskertøsene’ og deres børn, er historien om kvinders, enlige mødres, og børns lod i patriarkatet.
Slagmark, ejendom, social kontrol. Den gang og idag.

24 timer…

Cirka så lang tid gik der så, for mit vedkommende, fra jeg åbnede munden om emnet ‘juridisk garanti for konsekvensfri sex’. Så blev det en vis Rasmus Møller for meget.
Vi citerer:

Hvor er trangen til ligestilling i dette indlæg? Det eneste jeg kan læse er et 100% biased indlæg fra en selvproklameret “feminist”, der ligesom sine “søstre”, elsker at mandebashe.

Det er egentlig sjovt som du formår at dreje debatten over på noget helt andet, end det den udsprang af. Du taler i en stor bue udenom hvad det faktisk drejer sig om – Det at der findes kvinder, der bruger mænd til at blive gravide, uden at de indvier donorfaren i deres projekt.

Desuden skriver du om ubehaget ved en fysisk abort, men det er IKKE det der bliver diskuteret, eller har du ikke fulgt ordentligt med i debatten?

Og Anna, ved du hvad et uønsket barn koster?

Et evt. traume, og mindst 300.000 kr. i børnebidrag over 18 år, og så kan kvinden oven i hatten få hjælp af staten og retssystemet, til at inddrive pengene, hvis de ikke betales. Men til gengæld kan vi trække det fra i skat!

Og stil med resten af indlægget, skal du da også have en GIF med!

Rasserdrengen underskriver med et fint selvportræt som vi pligtskyldigst viderebringer:

bXsuFBV

Læs resten