Guilty pleasure – som holdt op med at være det!

Det er meget lang tid siden at jeg gik igang med det her indlæg, i bund og grund tror jeg at jeg blev pinligt berørt over indholdet, men nu lægger jeg det op og så skal i være velkomne til at dømme mig!

Jeg læser meget og jeg læser også meget hurtigt…

Det gør det meget nemt at blive fristet af det jeg kun kan kalde skodlitteratur.

Det var faktisk Marthas skyld at jeg læste Twilight bøgerne, ihvertfald den første, mht. de efterfølgende kan jeg kun lægge skylden på egne skuldre.

Men som sagt, Martha blev ved med at snakke om den her bog som skulle være helt forfærdelig (det skal lige siges at hun aldrig selv har læst bøgerne men kun refererede til hvad hun havde læst om den online), og jo mere hun fortalte om den her forfærdelige bog, jo mere fik jeg lyst til at læse den… (Jeg har aldrig påstået at jeg var helt normal).

Og selv om jeg ikke er stolt ved det må jeg indrømme at jeg var godt underholdt, og derfor også endte med at læse hele serien…

Chris Van Dykes anmeldelse på Goodreads siger hvordan jeg havde det: http://www.goodreads.com/review/show/9387130

Jeg holdt min lille hemmelighed for mig selv og havde ikke behov for at forsvare den, jeg vidste jo godt at det ikke ligefrem var noget at prale af…

Twilight Lessons

Men så ændrede tingene sig!

Jeg blev fristet til at læse det der Fifty Shades of Gray…

Og damn! Det er det værste lort jeg nogensinde har læst, og jeg har altså engang underholdt mig selv og en veninde ved at læse Barbara Cartland højt. (Det er faktisk ret underholdende, specielt med en lille skid på!)

Men det her slår altså bare alt! Det er det arveste lort jeg nogensinde har udsat mig selv for!

Og lige pludselig syntes jeg ikke længere at Twilight var underholdende. Fifty Shades of Gray understregede de dybt foruroligende elementer der var i Twilight og gjorde dem grimmere og tydeligere.

Hvor jeg før havde kunne se bort fra de stærkt skræmmende undertoner – den totalt intetsigende hovedperson, kærlighedsinteressen som er seriøst skræmmende, og sgu ikke fordi han er vampyr!

Men en bdsm version af samme (som slet ikke er bdsm – spørg dem der ved noget om det! Det handler sgu om at være enige om hvad man laver) Den version den tog livet af mig lille grimme guilty pleasure.

Hvor mon jeg finder en ny? Og hvor længe holder den så?

The end

2 tanker om "Guilty pleasure – som holdt op med at være det!"

  1. Jeg er SÅ glad for den parentes, om at jeg IKKE har læst Twilight! 😉

    Der er virkelig meget “romantik”, som er rettet mod kvinder, der bare understøtter alt det grimme i verden. Jeg kan ikke undsige mig, at jeg i min spæde ungdom læste alle de platte romance-bøger, jeg kunne få op under neglene hos min mormor, og de var cirka lige så rædsomme, som Twilight lyder. Jeg kan især huske én, der meget decideret handlede om at voldtægt=ægte kærlighed. Det var vist der, jeg holdt op med at læse den slags bøger. Måske også derfor, jeg dengang bed mærke i de der forfærdelige bøger, jeg hørte om på nettet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *